Turen

Kunne du godt tænke dig at få den ultimativt vildeste oplevelse i dit liv? En oplevelse, hvor du befinder dig i de mest fantastiske omgivelser, vil møde nye mennesker og etablere nye venskaber, blive udfordret til det yderste og samtidig overskride dine egne grænser for at sætte nogle nye? Alt imens du gør en forskel for børns sikkerhed i Danmark? Så er Adventure for Charity helt sikkert noget for dig!

Den 10. september 2023 går turen for 11. gang til Kilimanjaro, der med sine 5895 meter er Afrikas højeste bjerg. Turen forventes at blive skudt igang i medio september, hvor du for alvor vil blive udfordret og finde helt nye sider af dig selv. Du skal nemlig bestige Kilimanjaro via den populære Marangu-rute, der også er kendt som Coca Cola-ruten. Ruten er kendt for sin smukke natur og tropiske omgivelser. Samtidig er det med denne rute muligt at overnatte i hytter, hvorfor turen forekommer mere komfortabel.

I forbindelse med turen vil der ligeledes være et besøg på et Afrikansk børnehjem i byen Moshi, hvor deltagerne vil få et indblik i børnenes hverdag, samt dele ud af medbragt læringsmateriale fra Børneulykkesfonden.

Hele turen varer 11 dage, hvoraf det tager 7 dage at bestige Kilimanjaro. Turens 11 dage bliver uden tvivl en af de vildeste oplevelser i dit liv!

Turen arrangeres i samarbejde med Kipling Travel. Afgang er den 10. september og hjemkost til København den 20. september 2023.

Skal du have en af de 28 pladser? Så send os din ansøgning her senest den 26. juni

 

Bidrag og sponsorater

I forbindelse med turen er det muligt at støtte deltagerens tur mod toppen af Mt. Kilimanjaro Dette kan lade sig gøre ved at blive højdemetersponsor, ved at give en donation via mobilepay, ved at blive virksomhedssponsor eller ved at donere produkter/oplevelser til en velgørenhedsauktion.

Som f.eks. højdemetersponsor donerer man et selvvalgt beløb for hver højdemeter, den udvalgte deltager bestiger. Man kan blive højdemetersponsor via deltagernes personlige indsamlingssider. Man klikker på 'deltagere', finder den pågældende deltager, som man ønsker at støtte og klikker på denne.

Herunder ses de forskellige muligheder – klik for at læse mere.

VIRKSOMHEDSSPONSORATER

MOBILEPAY

VELGØRENHEDSAUKTION

Priser

Turen koster 23.600 kr. og varer i alt 10 dage. Denne pris inkluderer bl.a. helpension på turen, overnatning på hotel før og efter bestigningen af Kilimanjaro, overnatning i hytter under bestigningen, en tøjpakke, guider på turen, flybilletter, muligheden for at købe støvler og andet udstyr til indkøbspriser, førstehjælpskursus, deltagelse i diverse træningsevents og meget mere.

Her kan du se en udførlig oversigt over, hvad prisen inkluderer:

DET FÅR TEAMET

PAKKE 1

BESTIGNING AF KILIMANJARO VIA MARANGU-RUTEN

Et 4-måneders træningsprogram X
Fællestræning for alle deltagere ca. 1 gang om måneden X
Førstehjælpskursus for alle deltagere X
Træningsevents X
Infoaften med en Adventure for Charity-holdleder X
En rejse, der er sammensat af rejseselskabet Kipling Travel, der er medlem af Rejsegarantifonden X
Fly tur/retur til Tanzania med Turkish Airlines (Via Istanbul) X
5 dage på Kilimanjaro inkl. 1 akklimatiseringsdag. Under turen er der overnatning i hytter samt helpension X
2 overnatninger på hotel med helpension inden turen op ad Kilimanjaro X
Besøg på et afrikansk børnehjem i byen Moshi efter bestigningen X
Professionelle engelsktalende guider og bærere på turen X
Dansk læge med på turen X
Helpension under turen X
Drikkepenge til guider og bærere X
Koordinering af transport og overnatning X
Tøjpakke X
Mulighed for køb af udstyr med særlig Adventure for Charity-rabat X
Mulighed for køb af solbriller fra Wiley X til en særlig Adventure for Charity pris X
Muligheden for at købe støvler og andet udstyr hos Friluftsland med særlig rabat X
Solcreme X
Deltagelse i et stærkt netværk bestående af store erhvervsprofiler og kendte X
En "once in a lifetime"-oplevelse! X
Pris ialt DKK 23.600,-*

* Der tages forbehold for ændringer.

Vi gør opmærksom på, at prisen ikke inkluderer visum, vaccinationer/medicin, afbestillings- og rejseforsikring, andre måltider udover det nævnte samt andet udstyr som sovepose, liggeunderlag osv.

Program

Dag 1
Fly fra Danmark mod Afrika

Dag 2
Ankomst til Kilimanjaro Airport. Herfra bliver du kørt til Springlands Hotel i byen Moshi. På en guidet tur i Moshi vil du opleve den afrikanske kultur fra første parket med lokale markeder og små butikker.

Dag 3
Bestigningen af Kilimanjaro påbegyndes. Efter morgenmaden kører du fra Moshi mod Marangu Gate, hvor der er indtjekning samt registrering. Her vil du også møde turens guider, bærere og kokke. Herefter starter turens første 8 km., der byder på smukke stier gennem regnskov med liv fra diverse fuglearter og aber. Efter en lang dag ankommer du til Mandara Hut, hvor du skal overnatte for natten.

Dag 4
På denne dag har du 7 km. vandring i vente med omgivelser af skov og smukke hedelandskaber. Samtidig er det også her, at du for første gang vil fornemme udfordringerne ved de ekstreme højder. Efter ca. 6 timers vandring bliver der slået lejr ved Horombo Huts, hvorfra du kan nyde udsigten til Kibo, der er turens næste destination.

Dag 5
Tredje vandredag bruges til akklimatisering. Derfor bliver du en ekstra dag i Horombo Huts, så du kan slappe af og forberede kroppen på de næste hård dage, der er i vente. Hvis du har mod på det, kan du vandre op til Zebra Rocks i 4.000 meters højde.

Dag 6
Turen på dag 6 går til Mawenzi Hut i 4.330 meters højde, hvorfra du kan nyde udsigten til Kibo og Mawenzi.

Dag 7
I dag vandrer du videre over hedelandskabet. Du vil opleve omgivelser med store og små vulkansten, der er et levn fra tidligere vulkanaktiviteter. Sidste del af dagens etape er meget stejl, hvorfor du vil blive udfordret, inden du kan slå lejr ved Kibo Huts og tage et velfortjent hvil.

Dag 8
Nu er der dømt nattevandring! Ved midnatstid står du op og drager ud i natten. Her skal du vandre i udfordrende terræn med løse sten. Målet er, at du ved solopgang når Kibos højeste punkt, Uhuru Peak, der er toppen af Kilimanjaro. På vej op til toppen vil du opleve en jævn stigning samt muligheden for snebeklædte omgivelser. Når du er nået toppen, kan du nyde den smukke udsigt fra Afrikas højeste bjerg og være stolt over, at du endelig har nået toppen.
Efterfølgende starter nedstigningen tilbage til Kibo Huts, hvor der venter en velfortjent forkost, inden du drager videre ned til Horombo Huts, hvor du kan få noget søvn og lade op til næste dag.

Dag 9
Dagen står på 6 timers vandring, hvor du vil møde både hedelandskab og regnskov. Når du når til Mandara Huts, vil du kunne nyde en god frokost, inden du fortsætter videre til Marangu Gate. Ved Marangu Gate tjekker du ud og bliver kørt tilbage til byen Moshi. Her vil du og dit team nyde en velfortjent middag og få overrakt diplomer for jeres flotte indsats.

Dag 10
Formiddagen går med besøg på byens lokale børnehjem, hvor du sammen med de øvrige Adventure for Charity-deltagere vil kunne glæde børnene med nogle af Børneulykkesfondens læringsmaterialer m.m. Sen eftermiddag er der afgang mod lufthavnen.

Dag 11
Du lander i Danmark efter dit livs vildeste oplevelse

Turen er sammensat af bureauet Kipling Travel, der er kendt for at skræddersy de bedste og mest uforglemmelige oplevelser i Afrika. Kipling Travel er rejsearrangør for turen og står bag valget af ruten op ad Kilimanjaro, udregningen af diverse priser og bidrager løbende med rådgivning til valg af det rette udstyr m.m.

Du kan læse mere om Kipling Travel her

Sponsorer

×
×

Kurv