
REGLER OG SPILLEMÅDE
Padeltennis er en blanding af tennis og squash. Vi spiller turneringen på padelbaner, der både indeholder net og vægge.
Væggene bruges som en del af spillet – bolden må derfor gerne ramme væggene. I spillet bruges ketchere og padelbolde.
REGLER
-
Kampene spilles i hold á to mod to
-
Bolden må kun rammes af én spiller inden den slås over på den anden side af nettet
-
Inden man slår til bolden, skal den enten ramme én gang på banen eller ramme banen én gang efterfulgt af væggen
-
Når man server, må der kun slås nedefra eller fra talje-højde
-
Man server bag banens bagerste linje
-
Inden man server, skal bolden først ramme banen, og derefter skal den spilles diagonalt over på modstanderens side
-
Der er servefejl, hvis bolden slås direkte i væggen eller nettet
-
Ligesom i tennis har man to servemuligheder
SPILLEMÅDE
Vi spiller efter spillemåden Americano, hvor følgende gælder:
-
Man spiller ikke med faste hold. Inden hver kamp trækker man lod om, hvem man spiller på hold med
-
Kampene er korte og spilles med et forudbestemt antal samlet point pr. kamp
-
Kampen er slut, når det samlede antal point er opnået
-
Efter kampen får hvert holdmedlem tildelt det antal point ens hold fik
-
Point fra alle kampene lægges sammen
-
Den person, der til sidst har fået flest point, vinder turneringen