
Trafiklegepladsen og Lastbilen
Trafiklegepladsen er oppustelig og designet som en rute med diverse vejskilte og signaler. Formålet med den oppustelige Trafiklegeplads er, at børnene gennemfører Trafiklegepladsen på cykel og på sin vej møder nogle af de forskellige vejskilte og signaler, der findes i den virkelige trafik. I Trafiklegepladsen finder man en Trafikskole, hvor børnene lærer om trafikreglerne, og hvis de består trafiktesten vil det udløse et Cykelkørekort og en sej refleksgymnastikpose.
Trafiklegepladsen er målrettet børn i alderen 4 til 10 år og kan opleves ved Børneulykkesfondens mange arrangementer og større events.
Lastbilen er også oppustelig og designet sådan, at børnene kan sidde inde i førerhuset og se, hvor svært det egentlig er for en lastbilchauffør at se nogle bestemte vinkler. Inde i Lastbilen vil børnene blive undervist om de kritiske zoner, og hvordan de som enten cyklister eller fodgængere skal stille sig for at undgå ulykker.
Trafikundervisning i Trafikskolen
Trafiktræning skal helst være sjovt, og børn lærer bedst ny viden gennem leg. Derfor har Børneulykkesfonden udviklet en oppustelig Trafiklegeplads og en oppustelig Lastbil, hvor børnene gennem leg lærer om sikkerhed i trafikken.
I forbindelse med Trafiklegepladsen finder man en Trafikskole, hvor børnene kan lære om trafiksikkerhed. Efter at have gennemført Trafiklegepladsen har børnene mulighed for at tage et trafikkørekort i Trafikskolen. I Trafikskolen vil en ansat i Børneulykkesfonden stille spørgsmål om trafikskilte, betydningen af farverne i et lyskryds, hvordan man giver tegn i trafikken og meget mere. Efter at have gennemført Trafiklegepladsen og Trafikskolen vil børnene modtage en supersej gymnastikpose med reflekser på samt et flot cykelkørekort.
Udtalelser
Trafiklegepladsen har været vidt omkring i Danmark, hvor mange børn har lært at færdes sikkert i trafikken. Her kan du læse et udpluk af de udtalelser, der afspejler Trafiklegepladsens succes.
"Vi har haft fornøjelsen af, sammen med Børneulykkesfonden, at få Trafiklegepladsen ud i Danmark, da ’TV 2 på Tour’ besøgte 10 skønne byer i sommeren 2016. Her oplevede vi, hvordan de mindste trafikanter med største omhu blev gjort bekendt med trafikreglerne gennem leg. Det fungerede super godt og kan varmt anbefales til arrangementer, hvor man gerne vil hjælpe børn til at lære at bevæge sig sikkert i trafikken."
Christian Odd Wiberg, Kommerciel Eventchef TV 2
"I starten af marts åbnede Q-Park et nyt parkeringsanlæg i Silkeborg. I den anledning fik vi lov til at låne Børneulykkesfondens Trafiklegeplads. Det var en stor succes, hvor vi havde over 200 børn igennem banen. Børnene fik tilmed en refleksvest, som gevinst for gennemførsel. Vi ønskede at skabe fokus på vigtigheden i at blive set i trafikken. Det har været et super godt samarbejde med Børneulykkesfonden, og vi kan klart anbefale Trafiklegepladsen til andre lignende events."
Tine Køppen, Marketing Manager, Q-Park Operations Denmark A/S.
Se Trafiklegepladsen
Continental Dæk og Børneulykkesfondens Trafiklegeplads
Igennem Trafiklegepladsen vil børnene møde forskellige vejskilte og lyssignaler, så børnene lærer om deres forskellige betydninger. Børnene gennemfører Trafiklegepladsen på løbecykler og med cykelhjelme på, naturligvis. Når de har været banen igennem, har de mulighed for at besøge en trafiktræner i Trafikskolen, hvor de vil blive spurgt om forskellige trafikspørgsmål, som i sidste ende udløser deres helt eget cykelkørekort og en fed refleksgymnastikpose fra Continental Dæk.
Mål
Højde | 2,40 m. |
Længde | 10 m. + motor 11,90 m. |
Bredde | 10 m. |




Continental Dæk og Børneulykkesfondens Trafiklegeplads
Igennem Trafiklegepladsen vil børnene møde forskellige vejskilte og lyssignaler, så børnene lærer om betydningen af dem. Børnene gennemfører Trafiklegepladsen på løbecykler og med cykelhjelme på, naturligvis. Når de har været banen igennem, har de mulighed for at besøge en trafiktræner i Trafikskolen, hvor de vil blive spurgt om forskellige trafikspørgsmål, som i sidste ende udløser deres helt eget cykelkørekort og en fed refleksgymnastikpose fra Continental Dæk.
Mål
Højde | 2,40 m. |
Længde | 10 m. + motor 11,90 m. |
Bredde | 10 m. |




Continental Dæk og Børneulykkesfondens Lastbilen
Den store oppustelige Lastbil egner sig til både ude- og indendørs brug. Lastbilen er lavet på den måde, at børnene selv kan sidde inde i førerhuset og kigge i sidespejlene. Det skal lære børnene, hvor svært det er for lastbilchaufførerne at se dem i trafikken, så de fremover er opmærksomme på de kritiske zoner og ved, hvordan de skal placere sig i forhold til lastbilen. Inde i lastbilen vil børnene blive undervist i de kritiske zoner ud fra en illustration på bagvæggen.
Mål
Højde | 3,75 m. |
Længde | 8,15 m. + motor 9,65 m. |
Bredde | 4,25 m. |



